I februar måned afholdes fastelavn for børn og voksne, som nyder den fine tradition. Fastelavn er mit navn boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Vores tradition med fastelavn byder på en masse sjov for både store og små. Lige fra glæden ved at sætte tænderne i en stor cremefyldt fastelavnsbolle til at klæde sig ud og lege, at man er en helt anden for en dag. Fastelavnsweekenden byder på en masse forskellige arrangementer rundt om i landet hvor børnene kan slå katten af tønden og score titlen som kattedronning eller kattekonge. Vi har samlet en masse inspiration her på siden. Både til kostumer, fastelavnsfesten samt muligheden for at slippe kreativiteten løs ved at farvelægge din egen maske eller vores print-selv maleark.

Fastelavn: Tradition, historie og sjove fakta

Hvert år når kalenderen rammer februar måned iklæder børn og voksne sig sjove kostumer, hygger sig med slik fyldt fastelavnsris, cremede fastelavnsboller og giver den gas når de slår katten af tønden. Den, der slår bunden ud af tønden bliver kåret som kattedronning og den, der lykkes med, at slå det sidste bræt af, kan bryste sig med titlen som kattekonge. 

Fastelavn handlede for de kristne om fasten, som stod for døren. Fastelavn fejres aftenen før fasten, som var en periode på hele 40 dage op til påske. Her var det forbudt at spise hvede, kød og sukker. Derfor festede man op til fasten, så man kunne nyde alle de lækre ting, inden de blev forbudt i flere uger. De yngre mænd klædte sig ud og red fra dør til dør for at rasle og samle penge ind til aftenens store fest. Man sluttede af med at slå katten af tønden og dengang var det desværre en ægte sort kat, man puttede i tønden. De sorte katte var ofte forbundet med mystik og ondskab samt en stor portion uheld. Man mente, at de var i ledtog med djævelen, som folk var virkelig bange for. Derfor så man intet galt i, at slå katten af tønden indtil den stakkels kat lå død i tønden. I dag ligger det langt fra den dyrevelfærd, som vi kender og det lyder derfor utrolig voldsomt.

De traditioner, som vi kender i dag, er en blanding af gamle hedenske og kristne traditioner. Man markerede i hedensk tid overgangen mellem vinter og sommer, ved at 2 personer skulle duellere mod hinanden. De var klædt ud i kostumer, som henholdsvis sommer og vinter. Da man ofte var super træt af det kolde vintervejr, lod man altid sommer vinde, som symbol på, at der nu var lysere tider på vej.

Fastelavnsris: Tradition og symbolik

Hvad er et fastelavnsris?

Et fastelavnsris er en smuk og festlig gren pyntet med farverige kvaste, sjove masker, sorte katte og lækkert slik. Traditionelt bruges riset til at "rise" unge kvinder og børn, men i dag er det mest en sjov måde at vække familien på fastelavnsmorgen.

Symbolikken bag fastelavnsriset:

• Grenene symboliserer liv og frugtbarhed.
• Kvasterne symboliserer onde ånder, der skal jages væk.
• Maskerne symboliserer forklædning og anonymitet.
• De sorte katte symboliserer uheld, men også held og lykke.
• Slikket symboliserer belønning og glæde.

Fastelavnsris - en gammel tradition:

Traditionen med at bruge fastelavnsris stammer fra gammel tid. I hedensk tid troede man, at man ved at piske med ris kunne jage de onde ånder væk og dermed sikre et godt forår. Senere blev traditionen forbundet med kristendommen, og riset blev brugt til at symbolisere Jesus' lidelse.

Fastelavnsris i dag:

I dag er fastelavnsriset mest en sjov tradition for både børn og voksne. Børn går ofte rundt og "riser" deres naboer for at få slik, og familier bruger riset til at vække hinanden på fastelavnsmorgen.

Tips til at lave et flot fastelavnsris:

• Find en gren, der er ca. 50 cm lang.
• Pynt grenen med farverige kvaste, sjove masker, sorte katte og slik.
• Du kan også pynte riset med ting, du selv har lavet, f.eks. tegninger eller små figurer.
• Vær kreativ og lav et ris, der afspejler din personlige stil.

Fastelavn i gamle dage: En rejse gennem traditionerne

Fastelavn var i gamle dage en festlig periode, der strakte sig over flere dage, ikke bare én enkelt dag som i dag. Hver dag var præget af unikke traditioner og skikke, der afspejlede både glæden ved festlighederne og forberedelsen til den kommende fasteperiode.

Flæskesøndag:

• En dag dedikeret til at spise rigeligt med flæske- og kødretter.
• Symboliserede overflod og nydelse inden fasten.

Fedemandag:

• Kendt for den festlige tradition med at slå katten af tønden.
• Inkluderede fest, dans og rigelige mængder drikkevarer.
• Symboliserede kamp mod det onde og vinterens afslutning.

Hvidetirsdag:

• En dag med fokus på hvedebaserede retter, f.eks. fastelavnsboller, bollesuppe, brød og æggesøbe.
• Symboliserede renhed og forberedelse til fasten.

Askeonsdag:

• En dag for religiøs refleksion og bodsgang.
• Man gik i kirke, bekendte sine synder og modtog et askekors i panden.
• Markerede begyndelsen på den 40-dages fasteperiode.

Fastelavnssymboler:

• Fastelavnsris: Liv, frugtbarhed, onde ånder
• Kvaste: Onde ånder
• Masker: Forklædning, anonymitet
• Sorte katte: Held, uheld, mystik, ondskab
• Slik: Belønning, glæde

Fastelavnsboller: En hyldest til tradition og innovation

Fastelavnsboller: Et symbol på fest, glæde og gastronomisk kreativitet. I dag findes et utal af varianter, der afspejler både tradition og moderne trends. Bagerier og caféer kæmper om at skabe den mest delikate og Instagram-venlige bolle, der kan gå viralt og tilfredsstille den danske fastelavnshunger.

Historisk perspektiv:

• Den ældste danske fastelavnsbolle er over 770 år gammel.

• I gamle dage var hvedeboller den primære fastelavnsspise.

• Bageren var den eneste kilde til fastelavnsboller.

Moderne tendenser:

• Flere og flere bager fastelavnsboller hjemme i køkkenet.

• Eksperimentering med nye smagsvarianter og fylder er populært.

• To klassiske favoritter hersker:
  • Den traditionelle hvedebolle med creme og glasur.
  • Den luftige wienerbrødsbolle fyldt med creme og flødeskum.