I februar måned afholdes fastelavn for børn og voksne, som nyder den fine tradition. Fastelavn er mit navn boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Vores tradition med fastelavn byder på en masse sjov for både store og små. Lige fra glæden ved at sætte tænderne i en stor cremefyldt fastelavnsbolle til at klæde sig ud og lege, at man er en helt anden for en dag. Fastelavnsweekenden byder på en masse forskellige arrangementer rundt om i landet hvor børnene kan slå katten af tønden og score titlen som kattedronning eller kattekonge. Vi har samlet en masse inspiration her på siden. Både til kostumer, fastelavnsfesten samt muligheden for at slippe kreativiteten løs ved at farvelægge din egen maske eller vores print-selv maleark.
FARVELÆG FASTELAVNSMASKER
Kunne du tænke dig at lave din helt egen fastelavnsmaske? Så kig forbi her hvor du kan hente en gratis skabelon til masken.
FASTELAVNSSANGE
Kan du de velkendte fastelavnssange? eller måske du kunne tænke dig en printet fin version? Kig forbi og hent gratis de 2 fastelavnssange.
FASTELAVNSHUSKESPIL
Elsker i også huskespil også kendt som memorygame? Så hent vores gratis fastelavnshuskespil med sjove motiver, som du kender fra din fastelavn
ALT TIL FASTELAVNSFESTEN
Mangler du noget til din fastelavnsfest? vi har samlet en masse inspiration her på siden, så du sikre at du har alt det du skal bruge.
FASTELAVNSMALEARK
Kig forbi og hent vores gratis print selv maleark med fastelavnsmotiver. Der er mulighed for hygge med familien imens i sammen sidder og farvelægger.
FASTELAVNSQUIZ
Er i klar på at quizze om fastelavn? Så har vi lavet en lille quiz med 18 spørgsmål, som i kan hygge jer med. Spørgsmålene er lavet så de fleste kan være med.
KOSTUMER TIL FASTELAVN
Få inspiration til dit fastelavnskostume. Har du helt styr på hvad du skal være i år? Det kan være svært at vælge, så vi har samlet lidt forskllige kostumer.
FASTELAVNSBØGER
Elsker i, at læse? Så er det oplagt at købe eller låne et par bøger om fastelavn, så i sammen kan hygge jer med læsningen.
Hvert år når kalenderen rammer februar måned iklæder børn og voksne sig sjove kostumer, hygger sig med slik fyldt fastelavnsris, cremede fastelavnsboller og giver den gas når de slår katten af tønden. Den, der slår bunden ud af tønden bliver kåret som kattedronning og den, der lykkes med, at slå det sidste bræt af, kan bryste sig med titlen som kattekonge.
Fastelavn handlede for de kristne om fasten, som stod for døren. Fastelavn fejres aftenen før fasten, som var en periode på hele 40 dage op til påske. Her var det forbudt at spise hvede, kød og sukker. Derfor festede man op til fasten, så man kunne nyde alle de lækre ting, inden de blev forbudt i flere uger. De yngre mænd klædte sig ud og red fra dør til dør for at rasle og samle penge ind til aftenens store fest. Man sluttede af med at slå katten af tønden og dengang var det desværre en ægte sort kat, man puttede i tønden. De sorte katte var ofte forbundet med mystik og ondskab samt en stor portion uheld. Man mente, at de var i ledtog med djævelen, som folk var virkelig bange for. Derfor så man intet galt i, at slå katten af tønden indtil den stakkels kat lå død i tønden. I dag ligger det langt fra den dyrevelfærd, som vi kender og det lyder derfor utrolig voldsomt.
De traditioner, som vi kender i dag, er en blanding af gamle hedenske og kristne traditioner. Man markerede i hedensk tid overgangen mellem vinter og sommer, ved at 2 personer skulle duellere mod hinanden. De var klædt ud i kostumer, som henholdsvis sommer og vinter. Da man ofte var super træt af det kolde vintervejr, lod man altid sommer vinde, som symbol på, at der nu var lysere tider på vej.
Et fastelavnsris består af grene, som pyntes fint med kvaste, sjove masker, sorte katte og slik. I gamle dage brugte man et fastelavnsris til at rise unge kvinder, da man mente, at det gjorde dem frugtbare, så de var klar til at få børn. I dag på fastelavn har man tradition for, at rise sine forældre ud af sengen. I vores familie var det dog mor og far, der kom ind fastelavns morgen og vækkede os på sengen ved at rise (piske) på dynen indtil vi stod op. Der var noget magisk ved, at blive vækket på den måde og vide, at det nu endelig var blevet fastelavn.
Man fejrede fastelavn i flere dage, så der var ikke kun dømt en dag, som vi kender det i dag. Der var særligt fokus på 4 dage nemlig flæskesøndag, fedemandag, hvidetirsdag og askeonsdag. Flæskesøndag spiste man alt hvad man kunne rumme af flæske- og kødretter. Fedemandag var dagen hvor man slog katten af tønden imens man festede og drak til man trillede rundt. Hvidetirsdag brugte man dagen på at spise sig mæt i hvedebrød, heriblandt fastelavnsboller, bollesuppe, brød og æggesøbe. Askeonsdag var dagen hvor man gik i kirke og bekendte sine synder. Man fik derefter tegnet et kors af aske i panden, så man nu var parat til de 40 dages faste.
I dag findes, der et utal af fastelavnsboller og caféer og bagerbutikker rundt om i landet konkurrere om hvem, der kan lave den mest delikate og lækre fastelavnsbolle, som kan gå viralt på de sociale medier. Hvis vi kigger tilbage i tiden, så er den ældste danske fastelavnsbolle mere end 770 år gammel. Folk åd sig dengang propmætte i hvedeboller, som du kan læse om ovenfor. Dengang var det kun hos bageren, at man kunne købe fastelavnsboller. I dag står flere og flere selv i køkkenet og kreerede lækre cremede boller. Hvis man spørger fastelavns elskeren, så findes der kun 2 ægte fastelavnsboller. Den faste gamle hvedebolle med creme og glasur på toppen eller den luftige wienerbrød bolle fyldt til randen med både creme og flødeskum, så man sidder tilbage og dårligt kan rejse sig fra stolen bagefter.
Teigo.dk er tilknyttet et affiliatenetværk. Hvilket vil sige, at hvis man via et af linksne på siden klikker sig ind på en webshop og køber en varer, så får vi typisk et sted mellem 5-25% i kommission.
Du skal foretage dig noget aktivt andet end at klikke dig ind på siden og shoppe som du normalt ville. Den pågældende side registrerer automatisk, at du kommer fra Teigo.dk og tildeler os kommission.
Denne støtte hjælper os til, at kunne holde siden kørerne, da det kun er et hobby-projekt, så går alle indtægter fra affiliatesamarbejder til drift af siden.
Copyright © All Rights Reserved Teigo.dk