Halloween huskespil

Vi har lavet et gratis halloween huskespil til børn. Så elsker du et godt vendespil, men savner nye sjove motiver, så print vores halloween version og tag kampen op imod resten af familien. Vendespil, huskespil, memory game - kært barn har mange navne. Spillet er også rigtig godt hvis man skal introducere de mindste for deres første spil, da spillereglerne er enkle, så alle kan være med.


Spillet består af 24 kort med 12 velkendte halloween motiver. 


Print de 3 sider med brikker, find saksen frem og klip alle brikkerne ud. Hvis i vil have nogle brikker, der holder i længere tid, kan det anbefales at klistre brikkerne på et stykke pap eller laminere disse. Husk at vælge samme bagside til alle brikkerne, så man ikke kan kende forskel på brikkerne.


Når i er klar til at spille, blandes brikkerne og vendes med bagsiden op af, så man ikke kan se motiverne. Derefter skiftes i hver især til at vende 2 brikker af gangen. Hvis brikkerne ikke matcher går turen videre til næste spiller. Dette fortsættes indtil én spiller vender 2 ens brikker. Når dette sker lægges stikket til side ved spilleren og spilleren må endnu engang vende 2 brikker, som præmie for at have fundet 2 ens. Hvis disse ikke matcher går turen videre. Sådan fortsættes spillet indtil alle par er fundet og det er blevet tid til at udråbe en vinder. Den spiller med flest par/stik har vundet spillet.


Sæt eventuelt en præmie på højkant så alle giver sig selv 100% i kampen om at vinde.


God fornøjelse.