Skattejagt
Gratis Skattejagt i hjemmet for børn

Gå på en sjov gratis skattejagt i hjemmet

Børn elsker at gå på opdagelse, så en skattejagt i hjemmet, er en fantastisk måde at skabe en sjov leg indenfor. Børn kan aldrig få for mange aktiviteter, så det gælder om at udfordre dem lidt, så de kan få brændt lidt krudt af. 

 

Vi har lavet 12 stk. print-selv-ledetråde til jer, så i hurtigt kan stable en sjov skattejagt på benene derhjemme. Hvis man er kreativ, kan man selvfølgelig også lave sine egne ledetråde, så skattejagten gøres mere personlig.

 

Skattejagten kan både bruges til fødselsdage eller bare til at hygge med i en weekend eller en fridag, hvor der kræves lidt ekstra underholdning. De hjælper dig med at holde børnene beskæftiget for en stund. 

 

Det er en mulighed for barnet, for at søge efter noget helt specielt. De ser tit deres favorit tv-figurer gå på skattejagt i diverse børneudsendelser. Så det vil være sjovt og lærerigt for dem, selv at kunne få lov at gå på deres helt egen skattejagt i hjemmet.

 

Dit job er at printe de 10 ledetråde, klippe dem ud og folde dem sammen en ad gangen i takt med de skal gemmes. De gemmes ved det sted, som den forrige ledetråd peger på. Dvs. ledetråden med sengen, skal findes ved legetøjet og ledetråden med legetøjet skal findes ved billedet i rammen osv. osv. 

 

Selve skatten kan vi ikke hjælpe dig med, men her er det din kreativitet, der kommer på prøve. Om det skal være et nyt stykke legetøj, en slikpose, et nyt brætspil for hele familien, en tur i biografen en aktivitetsbog eller andet. Det er kun fantasien, der sætter grænser og det er dig, der kender dit barn allerbedst.

 

- God jagt